Hoved menu

Hoved indhold

Udskriv siden

Du er her: Forside > Solbo som arbejdsplads

Solbo

Solbo som arbejdsplads

Grundlæggende personalepolitiske værdier

På Solbo opfatter vi det gode arbejdsmiljø som grundlæggende for udvikling af kvalitet i arbejdet.
Gennem åben dialog og sparring med kolleger og ledelse skabes løbende en atmosfære, hvor både børn og medarbejdere trives.
Ledelsesmæssigt tager Solbo afsæt i systemisk og anerkendende teori, hvor der arbejdes målrettet mod, at den enkelte medarbejders personlige og faglige kompetencer kommer i spil i samarbejdet om opgaveløsning.
På Solbo er der stor mulighed for at påtage sig ansvar og herigennem få indflydelse på egen arbejdssituation.
Alis - erfaren pædagog i Regnbuen"I mødet med børnene oplever jeg tit den helt særlige kontakt, der kan skabe stjernestunder, så jeg går glad hjem. Og jeg mærker, hvordan jeg, når jeg griber disse stunder, kan skabe grobund for børnenes trivsel og udvikling."

Læs hele samtalen med Alis
Stig - pedel på Solbo"Det er vigtigt for mig, at ledelsen på Solbo er tilgængelig, og at ledelsen er involveret i praksis. Når man ind i mellem tager børn op sammen, bliver ledelsen en samarbejdspartner på en anden måde, end hvis de sad inde på kontoret hele tiden."
Læs hele samtalen med Stig
Mette - nyansat fysioterapeut"Som terapeut giver det god mening med det tætte samarbejde med pædagoger og pædagogmed-
hjælpere. Det gør, at fysioterapi ikke er en  opsplittet enhed, men indgår i børnenes dagligdag."


Læs hele samtalen med Mette

Frank og Susanne"I har givet mig masser af tid og plads til at føle mig sikker og tilpas, gjort det så nemt for mig at føle mig velkommen. Gjort det så klart for mig, hvad det vil sige at have gode arbejdskollegaer. 

Læs hele samtalen med Susanne og Frank

Teamorganisering, læring og udvikling

Solbo er en teambaseret organisation, hvor ledelsen er et team bestående af forstander og tre afdelingsledere.
Afdelingslederne er knyttet til hver deres afdeling, men arbejder også på tværs af afdelinger.
Den enkelte afdeling er opdelt i teams, hvor væsentlige arbejdsområder omkring den pædagogiske indsats er uddelegeret.
Der er etableret teams på tværs af afdelinger og faggrupper som arbejder med forskellige indsatsområder, og herudover er der særlige videnshavere, som har spidskompetencer inden for forskellige områder som f. eks IKT, seksualitet og forflytning.
På Solbo arbejdes med at skabe læring på jobbet gennem temadage og store eller små udviklingsprojekter på afdelingsniveau eller for alle afdelinger samtidigt.
En stor del af kompetenceudviklingen foregår i hverdagen gennem kollegial sparring, ledelsesbaseret coaching og sidemandsoplæring.

Der udarbejdes individuelle kompetenceplaner, hvor der lægges vægt på, at den enkelte medarbejder over tid udvikler spidskompetencer gennem deltagelse i kurser og efteruddannelse.

gruppearbejde på temadag
undervisning på temadag

Det skal være sjovt at gå på arbejde


Derfor har personalet på Solbo dannet en Fællesklub, der udover gaver til bryllupper, runde fødselsdage… også sørger for, at der arrangeres flere forskellige sociale aktiviteter i løbet af året.

Vi har bl.a været på udflugt til et juleudsmykket Tivoli, en tur i Operaen, spist på Christiania, til koncerter, teaterforestillinger, ballet, i biografen, til curling … 

Vi bruger også vores fysik ved deltagelse i forskellige løb og på cykelture i omegnen.

Om sommeren arrangeres en hemmelig sommerudflugt, hvor vi først er aktive sammen – kanotur, rollespil, spil på græsset, orienteringsløb, fælles tema madlavning, vandretur… Typisk afslutter vi dagen med fællesspisning.

Julefrokosten glemmer vi selvfølgelig heller ikke. Og det plejer, at være rigtig sjovt.

Alle månedslønnede er medlemmer af Fællesklubben og vi indbetaler hver 50,- kr. pr. md..
juletur til Tivoli
Almind Sø stafetten 2009